Det var gået så godt – og pludselig gik det galt! Efter flere års byggetid og bare seks uger før afleveringen. Midt om natten sprang et vandrør på 2. sal i en af boligblokkene, og da tømrerne mødte om morgenen den 15.oktober 2008 var skaden sket. Mere end 2.000 m2 gulve og lofter i den næsten færdige boligblok var svært medtagede. Udbedringen ville løbe op i syv millioner kroner, men hvad værre var: Det ville tage måneder!

Om skaden skyldtes en produkt-, projekterings- eller udførelsesfejl stod ikke umiddelbart klart, men pilen pegede under alle omstændigheder mod entreprenøren. Om skaden burde udløse tidsfristforlængelse, kunne ikke uden videre læses af kontrakten. Der var kort sagt lagt op til Sorteper, og helt efter bogen varslede bygherren dagbøder á 89.000 kr fra den 28. november. Det kunne blive dyrt. 

  I otte ud af ti tilfælde ville parterne formentlig have lænet sig tilbage og ladet advokaterne fægte, for de havde hver især deres argumenter at hænge hatten på. Afleveringsdatoen var fx tidligere i forløbet på entreprenørens ønske fremrykket to måneder, fordi tingene gik som smurt, så skulle dagbøder egentlig ikke først udløses efter den oprindelige frist? Var skaden og omkostningerne dækket af forsikringen?

   Entreprenøren valgte en anden strategi. Han genansatte øjeblikkeligt de håndværkere, som var opsagt til fratræden med byggeriets aflevering – og aftalte med dem akkord og bonus, hvis de kunne udbedre skaderne inden 23. januar, den oprindelige frist. Så smøgede de ærmerne op og gik i gang. Bygherren og de øvrige parter sænkede lanser og parader. På byggepladsen blev der arbejdet igennem, aftener og weekends. Og mod alle odds lykkedes det at udbedre skaderne og færdiggøre byggeriet, så også bygherren måtte tage hatten af og erkende: ”De har arbejdet utroligt fleksibelt for at udbedre skaden!”

Kurser i konflikthåndtering

Det er muligt, at entreprenøren under alle omstændigheder ville have valgt at tage tyren ved hornene. Men alle byggesagens parter var bagefter enige om, at hændelsen nemt kunne have fået byggesagen til at køre helt af sporet og ende i voldgift, hvis de ikke – netop på denne byggesag – hver især og sammen var blevet oplært i, hvordan man kan håndtere konflikter i samarbejdet.

   Byggesagen i Kokkedal var nemlig prøvekanin for en afprøvning af, om det er muligt at skabe et bedre samarbejdsklima med færre destruktive konflikter, hvis man giver byggesagens parter en værktøjskasse med redskaber til at håndtere konflikter i opløbet – og lærer dem at bruge værktøjerne.

  Med det sigte havde bygherre, rådgivere og entreprenør ved byggesagens begyndelse forpligtet sig til at sende hver en ledelsesrepræsentant, projektleder og et antal medarbejdere på kursus i konstruktiv konfliktkultur. Her fik de lejlighed til lidt dybere at forstå, hvad der egentlig sker, når en konflikt bygger sig op – og blev samtidig introduceret til en række forskellige metoder til at håndtere konflikten, så den ikke udvikler sig destruktivt. 

  Medarbejderne skulle sideløbende uddannes som ”forandringsagenter” med den opgave at bære metoderne og erfaringerne tilbage til deres respektive virksomheder, så den konstruktive konfliktkultur på den måde kan sprede sig som ringe i vandet. Kurserne – og projektet som sådan - var tilrettelagt af konsulenterne Mette Denager og Finn van Hauen, som netop har specialiseret sig i konfliktforebyggelse og i at støtte organisationer til blivende forandringer.

Fri Fortælling

En af kursisterne i ”konflikt-skolen” var Steen Ejsing i Boligselskabet 3B, der var bygherrens projektleder på Egedalsvænge-byggeriet. For Steen har mødet med konstruktiv konfliktkultur været lidt af en øjenåbner:

  ”Det er jo ikke atomfysik, egentlig er det meget banalt. Sådan noget som at give hinanden plads til at fremlægge hver sine synspunkter - og virkelig lytte efter, inden man selv svarer. Men når man først bliver bevidst om, hvad det er for nogle mekanismer, der styrer os, kan man begynde at bruge sin forståelse aktivt. Og der har vi så lært nogle værktøjer, vi kan benytte os af.”

   Steen Ejsings favorit-værktøj er ”Fri Fortælling”. Hvis bølgerne begynder at gå lidt højt, kan en af parterne kalde ”fri fortælling”. Så træder øjeblikkeligt den regel i kraft, at de uenige parter hver især får lov til – sammenhængende og uden at blive afbrudt – at fortælle sin version af den hændelse, der fremkaldte konflikten. Herefter er det den andens tur. Alene det, at give hinanden lov til at tale ud, afmonterer den umiddelbare sprængfare i situationen – og fremmer af sig selv en gensidig respekt, som er første skridt mod en konstruktiv løsning.

   ”Det er jo så simpelt og banalt, at man må tage sig til hovedet. Men det virker! Det er et superværktøj, som man umiddelbart kan bruge, når som helst man løber ind i noget, som måske kunne udvikle sig til en konflikt.”

   ”Det er jo ikke det samme som at konflikten dermed øjeblikkeligt forsvinder som dug for solen. Måske ligger årsagen i virkeligheden et helt andet sted. Men det vil ”fri fortælling” også være med til at afdække. Og når først tingene bliver synlige for alle, er man allerede i gang med at finde løsningen”, fremhæver Steen Ejsing. 

  Han skynder sig dog at tilføje, at fortællingen ikke er løsningen i sig selv:

   ”Det virker jo kun, hvis begge parter også er oprigtig interesseret i at løse konflikten. Det kan jo godt være, at man siger det, men at man dybest set ikke er det. For det forudsætter at man er parat til selv at bøje af.”

Tillidsfulde relationer

I løbet af den to år lange byggesag i Kokkedal opstod der imidlertid meget få konflikter, hvor der var grund til at blæse ”fri fortælling”. Faktisk kan ingen af parterne – bygherre, rådgivere, entreprenør – komme i tanke om en eneste alvorlig konflikt mellem dem indbyrdes. Til gengæld kom værktøjerne til nytte i håndteringen af nogle mindre konflikter mellem byggepladsen og det omgivende miljø, herunder visse beboergrupper.

  ”I forhold til hvad vi ellers er ude for, må jeg sige, at byggesagen forløb gnidningsløst, ja nærmest eksemplarisk. Ved at gennemføre byggesagen som en ”partnering light”, hvor entreprenøren blev inddraget i løsningerne, signaliserede vi som bygherre allerede fra starten, at vi ønskede et dialogbaseret samarbejde. Men der er ingen tvivl om, at vores fælles uddannelse i konstruktiv konfliktkultur fik afgørende betydning for, hvordan samarbejdet udviklede sig”, fortæller Steen Ejsing.

   ”Vi fik lært at håndtere konflikter, men den største effekt var i virkeligheden, at vi fik opbygget et tillidsfuldt team. Læren er vel, at man forebygger konflikter, når man lærer hinanden at kende og opbygger tillidsfulde relationer.”

   Gennem sin oplæring og erfaring som ”forandringsagent”, er Steen Ejsing imidlertid også på det rene med, at det kræver en vedvarende indsats at håndtere relationer og konflikter konstruktivt:

  ”Det er ikke noget, man bare lærer på et to-dages kursus og så er alt forandret. Vores konflikt-reaktioner er jo dybt nedgroede. At ændre dem er en stadig proces, som man må arbejde målbevidst med. Men det er en god begyndelse, at man lærer at forstå de mekanismer, der styrer dem.”

   Det er de deltagende virksomheder i Kokkedal-forsøget åbenbart enige om. I hvert fald de alle – Boligforeningen 3B, JJW Arkitekter, Dominia og Enemærke & Petersen – besluttet at indføre Konstruktiv Konfliktkultur i organisationen, herunder at integrere det i deres måde at starte og lede byggeprojekter på i fremtiden. Det sker bl.a. gennem intern uddannelse og ved at hægte Konstruktiv Konfliktkultur på nogle af de rutiner, der findes i virksomheden i forvejen - fx procedurer for opstartsmøder, overdragelser og faseskift. De nyuddannede forandringsagenter er i de fleste virksomheder tildelt en central rolle i denne implementering.

Nu fløjter de mere på byggepladserne

 ”Engang jeg kom op på byggepladsen, trak tømrerformanden mig til side og spurgte, om jeg lige havde to minutter. Han fortalte mig så, at tømrerne på pladsen efterhånden var blevet noget frusterede over vores projektleder deroppe. De syntes, at der ikke blev lyttet til det, de kom med, og tonen var efterhånden blevet skarp.”

  ”Så måtte jeg jo lige tænke over, hvad jeg havde lært i konstruktiv konflikthåndtering. Jeg foreslog ham så, at tømrerne til en begyndelse holdt et møde for dem selv i skuret, hvor de sammen prøvede at formulere helt konkret, hvad det var, de gerne ville have ændret på. Så skulle jeg nok sætte et møde op med projektlederen, så vi sammen kunne finde en løsning. Men det møde blev der aldrig brug for. Tømrerne snakkede sagen igennem i skuret, og i løbet af den snak fandt de ud af, at de nok selv havde et væsentligt medansvar for, at de var kommet skævt på hinanden. Efter det løste tingene sig op, og jeg hørte ikke mere til konflikten.”

   Gustav Rønsch havde, som sektionsleder hos totalentreprenøren, det overordnede ansvar for Egedalsvænge-byggesagen i Kokkedal, og han var samtidig selv på konflikt-kursus og blev oplært som forandringsagent. Men det var ikke mange gange, han som her fik brug for sine nye færdigheder på byggepladsen. Måske fordi han allerede ved opstartsworkshoppen sørgede for at sende hele holdet – byggeledelse som svende – på mini-kursus i konflikthåndtering, lige som konfliktemner blev lagt ind som fast punkt på last planner møderne byggesagen igennem.

Alle skal med

Til gengæld har han haft rigtig god glæde af sin nye konfliktforståelse i mange andre sammenhænge siden. Og hjemme i virksomheden, Enemærke & Petersen i Ringsted, er man i fuld gang med at oplære alle i konstruktiv konflikthåndtering:

  ”Da vi så, hvor godt det virkede på Egedalsvænge, begyndte vi med det samme at indføre det på andre af vores byggesager, og i dag indgår det som et fast element i vores interne kurser. Jeg har også selv i en række tilfælde haft stor glæde af at have nogle redskaber til at afmontere en konfliktsituation”, fortæller Gustav Rønsch.

  ”Med den nye forståelse bliver det nemmere på forhånd at se, hvor konflikterne kan komme – og dermed også tage hånd om de situationer på forhånd. Jeg oplever klart, at det er med til at skabe en mere positiv stemning på vores byggesager. Men allerhelst skal vi jo have vores samarbejdspartnere med. For at det virkelig skal spille, må alle committe sig til det og være enige om at håndtere konflikter åbent og konstruktivt.”

Konflikter koster byggeriet dyrt

Der er mange måde at tjene penge på. Den letteste er at lade være med at spilde dem. Noget af det, der bliver spildt mange penge på i byggesektoren, er konflikter og tvister.

   Byggeriet er kendetegnet ved en magt- og rettighedsbaseret kultur, som fremmer konflikter. Når først kontrakten er indgået, bliver der flittigt samlet samlet på forhold, som kan begrunde ekstraregninger og krav. De deltagende parter garderer sig over for hinanden, så man selv er dækket af og kan rette skylden og ansvaret mod de andre.

   Eftersom byggeriet ikke er særlig god til at løse konflikter, ender flere og flere af dem som tvister i voldgiftsretten. “Krigslysten i byggesektoren trodser al sund fornuft, og det bliver værre og værre”, konkluderede en undersøgelse, som i 2008 blev gennemført af PLUS-netværket i samarbejde med Voldgiftsnævnet for Bygge og Anlæg. Fra 2000 til 2007 voksede antallet af sager, der blev indbragt for Voldgiftsnævnet, med 50 %.

   Mange af tvisterne gælder relativt små beløb, som knapt står mål med de omkostninger, partnerne har ved at bringe dem for voldgift. En fjerdedel af sagerne gælder således tvister om beløb under 100.000 kr. Kun ved en tredjedel af sagerne er kravene over en halv million kroner.

   De mange tvister koster de involverede og samfundet rigtigt mange penge – tilsammen langt over 100 mio. kr årligt, konkluderede undersøgelsen. Men de tvister, der når voldgiftsnævnet, er kun toppen af isbjerget. Uhåndterede konflikter og dårligt samarbejde - mellem de deltagende parter i byggeprojektet - går ud over produktiviteten og virksomhedernes indtjening. Det skønnes, at 1-2% af omsætningen i byggeriets virksomheder går til spilde i konflikter.

SÅDAN!  Redskaber i Konstruktiv Konfliktkultur

Projektet Konstruktiv Konfliktkultur og forsøget i Egedalsvænge blev tilrettelagt og ledet af konsulentfirmaet Scandinavian Training Design, som har udgivet et lille hæfte med gode råd og redskaber til Konstruktiv Konfiktkultur. Her er et udpluk:

Ø  Søg efter den fælles interesse: Bag ethvert krav er et behov. Hvis man fokuserer på modpartens behov i stedet for hans krav, vil man ofte kunne finde en løsning, som tilgodeser begge parter.

Ø  Klap hesten: Tæl til ti før du reagerer. Vent 24 timer med at sende den email, du skrev i din spontane vrede. Når man får tænkt sig om, giver man også sig selv mulighed for at vælge en mere konstruktiv reaktion.

Ø  Glem skyld - gå efter løsningen: Det kan - måske - give dig medhold i retten, men det løser ingen konflikter at forsøge at pålægge nogen skyld. Det får bare konflikten til at køre i ring. Se i stedet fremad og prøv at finde en løsning, som begge parter kan leve med.

Ø  Tal for dig selv - og bliv på din egen banehalvdel: Vi har hver vores opfattelse af, hvad der er foregået - og du har ikke patent på sandheden. Fortæl hvordan du oplevede tingene. Sig “Jeg”!

Ø  Trap ned i stedet for at trappe op: “Konfliktrappen” ender med ønsket om at eliminere modparten. Jo mere konflikten får lov at eskalere, des vanskeligere bliver den at løse. Hvis du begynder at “samle beviser” og bygge alliancer er du på vildspor. Tag tyren ved hornene, saml konfliktens parter, søg efter årsagen. Løs konflikten på laveste niveau.

Ø  Brug værktøjer - fx “Mediation light”. Når bølgerne begynder at gå højt, kan man fløjte “Fri Fortælling”. Fri fortælling er et simpelt værktøj, som kan afværge en begyndende konflikt. Parterne får efter tur lov til - sammenhængende og uden at blive afbrudt - at give sin fremstilling af hændelserne. På den måde får man adskilt facts, forestillinger og følelser. Misforståede fortolkninger af hændelserne vil komme frem i lyset. Fri fortælling fremmer en naturlig respekt for modpartens følelser og genetablerer dialogen.

DOKUMENTATION